 Carolee Schneemann. Fuses, 1964-66. Courtesy Electronic Arts Intermix (EAI), New York.
 Joan Jonas. Organic Honey's Visual Telepathy, 1972. Courtesy Electronic Arts Intermix (EAI), New York.
 Marina Abramovic. SSS, 1989. Courtesy Electronic Arts Intermix (EAI), New York.
 Yvonne Rainer: Privilege, 1990 |
Det er de helt store skikkelser indenfor feministisk kunst, der præsenteres i sommerens videoprogram, Performing women. De kvindelige kunstneres brug af egen krop tog fart i slutningen af 1960’erne og fik hurtigt stor betydning for diskussionen om fremstillingen af kvindekroppen. Det er derfor ikke tilfældigt, at programmet fokuserer på danske og international pionerværker indenfor feministisk kropskunst.
Carolee Schneemanns Fuses (1964–1966) Den seksuelle akt bliver her vist og set fra et feminint og kunstnerisk synspunkt i modsætningen til pornoverdenens stereotype kvindefremstilling.
Lene Adler Petersen Pigen i den grønne kjole (Den kvindelige Kristus) (1970) Med symbolske referencer til Kristus’ ankomst til Jerusalem gør Lene Adler Petersen sig i stand og ifører sig en grøn kjole og blomster. I slutningen af filmen vil hun blive korsfæstet.
Ursula Reuter Christiansen Skarpretteren (1971) En musikalsk legende om kvindens fornedrelse og ophøjelse. I en romantisk iscenesættelse går hun til grunde, imens hun samtidig frigør sig fra de hæmninger, der tidligere har begrænset hendes udfoldelse.
Joan Jonas Organic Honey’s Visual Telepathy (1972) Vi møder kunstneren i skikkelse af sit alter ego: Organic Honey, hvorigennem hun tematiserer og overdriver kulturelle klichéer om femininitet.
Marina Abramovic SSS (1989) Iført Medusakrone bevæger kunstneren sig ned ad en betontrappe, imens hun messer biografiske brudstykker om sit liv.
Yvonne Rainer Privilege (1990) I et spil mellem dokumentar og fiktion stiller værket skarpt på overgangsalderen og den historiske diskriminering af kvinder over den fødedygtige alder.
|